Historie

3-årskrigen og general Rye

Under det strategiske tilbagetog op gennem Jylland med sit korps på 8000 mand i maj 1849 opslog general Rye sit hovedkvarter på Lyngbygård.

Her modtog han depechen fra generalstaben om, at han ikke skal drage videre mod Thy, men dreje mod Helgenæs, hvorfra de danske styrker i nattens mulm og mørke fragtes videre til Fredericia. Under det heldige udfald herfra den 6. juli 1849 falder general Rye.

Den store blodbøg i Lyngbygård park er plantet til minde herom af ejeren hofjæger- og ritmester Johannes Friis. 

Besættelsen

Ejeren på Lyngbygård 1933-45, Aage Søborg åbnede godset for modstandsbevægelsen og stedet blev et tilholds- og skjulested for en jysk modstandsgruppe under ledelse af oberstløjtnant Vagn Bennike og overbetjent Vagn Elmøe. I hovedbygningens kælder blev der skjult nedkastede våben og sprængstoffer.

Kort før kapitulationen bliver der på Lyngbygård planlagt mad- og forsyningsdepoter til sikring af den århusianske civilbefolkning i det tilfælde, at det skulle komme til kamp med de tyske tropper. Efter besættelsen overtog Bønløkke-slægten Lyngbygård Gods. 

​Lyngbygårds ejere siden 1500​

1500 – 1536 Ring Kloster

1536 – 1579 Kronen

1579 – 1612 Anne Skram

1612 – 1647 Marie Below

1647 – 1655 Ida Daa

1655 – 1681 Aushelm Podewils

1681 – 1686 Hans Mogensen Arenfeldt

1686 – 1728 Johan Arent Althalt

1728 – 1734 Christen Althalt

1734 – 1766 Johan Arent Althalt

1766 – 1808 Anne Elisabeth Lassen

1808 – 1826 Tøger Althalt

1826 – 1874 Johannes Friis

1874 – 1903 Johannes Friis

1903 – 1911 F. L. Lagoni

1911 – 1917 N. A. Høgdall

1917 – 1921 H. R. Angelo

1921 – 1932 Peter Nyman

1932 – 1933 Land Hypotekforeningen

1933 – 1945 Aage Søborg

1945 – 1967 Marie Bønløkke

1967 – 1990 Hans Laurits Bønløkke

1990 - 2019 Niels Jørgen Bønløkke

2009 - Poul Jakob Bønløkke

Firmainformation

Lyngbygård Gods

CVR-nummer: 26239591

Lyngbygårdsvej 25, 8220 Brabrand

Klik her for rutevejledning

Tag med os på en rejse gennem en dag på Lyngbygård og opdag, hvordan familietraditioner og et progressivt sindelag går hånd i hånd for at skabe en bæredygtig fremtid for landbrug og natur.